Sprogudvikling og sprogstimulering

Vi har i denne uge haft undervisning i sprogudvikling og sprogstimulering. Hvor vi her har fået til opgave at planlægge en sprogstimulerende aktivitet, hvor vi skal vælge en målgruppe på dagtilbudsområdet. 

Vores valgte aktivitet er “Dialogisk læsning” med vuggestuebørn. Dialogisk læsning er en  metode, der er udviklet af G.J. Whitehurst. 

Dialogisk læsning handler om at læse en bog tre gange indenfor en uge.   

Pædagogen som læser bogen op, skal have forberedt sig på bogen inden aktiviteten starter.  Metoden er opdelt i 3 faser.

Den 1. gennemlæsning skal så vidt muligt foregå uden afbrydelser.

Den 2. gennemlæsning inviterer pædagogen børnene til samtale om bogen undervejs ved at stille spørgsmål. Børnene får derved mulighed for at “smage” på ordene. Børnene kommer lidt på banen, og får lov til at kommentere på, hvad de ser i bogen.

Den 3. gennemlæsning bliver børnene til medfortæller, der er det ikke pædagogen der læser op, men der blevet givet plads til at børnene fortæller.

Når bogen er gennemlæst tre gange vil vi supplere “dialogisk læsning” med en aktivitet i det virkelige liv, noget der er relevant i forhold til bogen. Vi vælger en billedbog om trafik og lyskryds og derefter vil vi sammen med børnene færdes i trafikken.

Efter “dialogisk læsning” har børnene formentlig fået et større ordforråd om trafikken. Når vi har børnene med ude og færdes i trafikken, har vi givet dem mulighed for genkendelse som de har lært i billedbogen. Der er en sikkerhed i det genkendelige, hvilket skaber en tryghed for børnene. Når børnene oplever tryghed og bliver mødt af engageret og anerkendende pædagoger, der skaber tid og rum for samtalen, har mere mod til at udtrykke ytringer som skaber sprogudvikling.

Bogen er alderssvarende og relevant til målgruppen som i vores tilfælde er vuggestuebørn i alderen 2-2,5 år

Vi har valgt at anvende Lotte Nyboe’s læringsdesign til planlægning af vores sprogstimulerende aktivitet: Dialogisk læsning.

Aktiviteten giver pædagogen en viden om barnets aktuelle sproglige udviklingsniveau.

Pædagogen kan tage udgangspunkt i den viden for at tilpasse sprogstimuleringen til det enkelte barn.

Pædagogen tilpasser sprogstimuleringen kontinuerligt for at tilpasse barnets sprogudvikling.