Hvad er matematik i dagtilbuddet

Vi i sport og outdoor, er blevet introduceret for matematik i dagtilbuddet, og hvordan vi kan gribe det an allerede i de tidlige børneår. 

Læring af matematik forudsætter, at børnene udvikler deres færdigheder i at observere og fokusere på omverdenen, som de gør når de udforsker og leger. Matematik kan således opfattes som et redskab og et sprog til at beskrive virkeligheden, og en måde at undersøge og opfatte omverdenen på. Matematik kan også blot være en leg inden for matematikkens egne rammer, som når børn eksperimentere og leger med tal og figurer. 

Pædagogens arbejde med matematisk opmærksomhed kan ifølge Allan Bishop opdeles i seks grundlæggende aktiviteter. Disse aktiviteter kan være med til, at danne en ramme med fokusområder i forhold til, at arbejde med matematiske færdigheder i forhold til børns genkendelige virkelighed. Matematik udvikles og udtrykkes igennem en veksling mellem handling og tænkning i forhold til matematiske aktiviteter. 

De seks grundlæggende aktiviteter omfatter:

1.    Tælling:Børn tæller og anvender antalsord i alle mulige sammenhæng. Det sker fx, når de tæller spande i sandkassen, eller når de fortæller, hvor mange sandkager de har ”bagt”. De bruger talsystemer i remser, sange og lege. Børn ved hvor gamle de er, de lære turtagning og lære at dele med hinanden i sociale sammenhænge.

2.    Lokalisering:Børn lokaliserer og placere sig i forhold til omgivelserne for at vide, hvor de befinder sig, og hvordan de skal finde deres plads, eller hvor de skal finde legetøjet, de ønsker at lege med.

3.    Design:Børn ser på ligheder og forskelle, når de fx sorterer deres træklodser efter form og farve. Når børn oplever kunst, arkitektur og håndværk, møder de en mangfoldighed af mønstre, farver og former. De opdager mønstre, former og symmetri, når de fx klipper og modellere figurer i forskellige materialer, eller når de arbejder med perler og perleplader.

4.    Måling:Børn måler alt muligt. Når de måler hvad der er højest, hvad der er mindst. Hvor meget fylder det. Hvad vejer det og hvad koster det? Børn sammenligner deres højder med hinanden og konkurrere om hvem der er hurtigst, og hvem der kan bære den tungeste pose.

5.    Lege og spil:Børn spiller og leger. Det handler om sanglege, rollespil, fantasilege, terningespil, puslespil eller konstruktive byggerier med blokke og Lego.

6.    Forklaring:Børn forklarer og argumenterer samt anvender logiske slutninger, når de prøver at forstå og kommunikere med deres omgivelser. Børn vil gerne fortælle hvad de tænker og hvad de mener.

Børn lærer sproget ved at høre andre bruge det. De hører fx talord blive brugt af andre og begynder selv at bruge det i deres sprog. Toårige begynder fx at finde ud af, at vi tæller i en hvis rækkefølge. De begynder således tidlig at inddrage matematikken i deres sprogligeudvikling. Dog skal det huskes, at børn ikke skal lære en masse matematikfaggligeord at kende, men det er vigtigt at de kan anvende ordene hensigtsmæssigt til at beskrive sammenhænge i deres hverdag. 

Voksne i dagtilbud kan være med til at understøtte børnenes matematiske ordforråd ved at inddrage før-faglige ord. De førfagligeord er vigtige i børns senere tilegnelse af matematiske kompetencer, jo flere førfagligeord de er bekendt med, jo bedre vil de være rustet når de starter i skole. 

Forholdsord, der angiver placering:

·      Under, over, oven for, før, efter, lige efter, foran, ved siden af, nær ved, fjernest, inden for, på samme side som, midt imellem, til venstre for midten osv.

Retningsangivelser:

·      Mod højre, opad, nedad, fra oven og ned, under, over, frem og tilbage, udad, fra hinanden, mod midten osv.

Kvantitative begreber:

·      Mange, få, lidt, meget, mest, mindst, alle, nogle, netop en, højst en, næsten, dobbelt så mange, godt og vel, omtrent osv.

Beskrivende begreber:

·      Ens, forskellig, dyrest, billigere, ældre, yngre, krum, buet, plan, hård, blød, glat, ru, våd, tør, halvfuld, overfyldt osv.

Tidsbegreber:

·      Nu, da, før, tit, oftest, et øjeblik, i kortere tid, hurtig, langsom, den følgende dag, samtidig, senere, middag, aften, for nylig osv.

Målangivelser:

·      Kort, kortere, længst, lang, smal, bred, høj, lav, tyk, tynd, let, tung osv.

Logiske forbindelser:

•  Enten.... Eller - Hvis.... Så - Når.... Så - Hvad.... når – Fordi - Da - Både.... Og - Ikke bare.... men også

Som pædagog er det vigtigt, at være deltagende og kunne iagttage børns lege og eksperimenter og at kunne se evt. begrebsforvirringer eller problematikker i et tidligt stadie.

Pædagogen skal derfor kunne indgå i udfordrende samtaler, lege eller sange som udvikler den matematiske begrebsforståelse. Samt at være i stand til at arrangere forskellige aktiviteter som omfatter matematisk forståelse. 

BLOODY BIRTHDAY

I denne uge får i fornøjelsen af at læne jer tilbage og se en hjemmelavet video, hvor vi forsøger at fremvise en pinlig situation.

Beskrivelse af situationen

Familien er samlet for at fejre Mia’s 15 års fødselsdag. Mia har lige fået menstruation og har ikke tamponer med. Mia spørger hendes mor meget diskret om hun har en tampon. En af gæsterne spørger, hvad de hvisker om, hvor Mia’s mor svarer højt, at Mia skal bruge en tampon. Mia’s bedstemor er tunghør og kan ikke høre, hvad der bliver sagt. Mia’s bedstefar råber ud over bordet til bedstemoren, at de snakker om at Mia mangler en tampon.

Bedstemoren finder en tampon og lægger den op på bordet. Tamponen bliver sendt ned til Mia i den anden ende af bordet. Bedstemoren finder et bind i tasken og får straks det sendt videre op til Mia, så hun selv kan vælge.

Mia bliver meget pinlig berørt og forlader bordet i skam, frustration og vrede.

Da Mia er gået, begynder gæsterne at snakke om Mia’s seksualitet og om hvorvidt hun skal/ kan bruge tampon eller bind.

Kort analyse af situationen

Gæsterne forstår ikke, at det er en pinligt for Mia, da de ikke har situationsfornemmelse. 

Mia’s personlige grænse bliver overtrådt af samtlige gæster, og hun bryder sig ikke om at være i situationen. Der er ingen af gæsterne, der forstår at de overskrider Mia’s grænse.

Mia forsøger til hendes fødselsdagsfest, at undgå forlegenhed ved at være beskeden og diskret, når hun spørger hendes mor efter en tampon.
Moren har ikke forståelse for Mia’s diskretion og respekterer den ikke.

Ifølge Goffman handler samhandlingsritualer om at drage omsorg og beskytte hinanden. De er med til at vi omgås anstændigt med hinanden og er med til at opretholde en moralsk orden i samfundet. I videoen ser vi, at indtryksstyrringer påvirker hinanden. I videoen er det tydeliggjort, at der er et negativt samhandlingsritual som påvirker Mia til at undgå forlegenhed ved at være 'det beskeden selv' og diskret. Mia forsøger altså at undgå yderligere pinlighed og vælger at forlade den frame, hvor samhandlingsritualet er negativt for Mia's vedkommende. Familien fornemmer ikke den samme negative samhandling som Mia oplever. 

Vores forståelse af køn

For at skabe klarhed for os selv om vores egen kønsforståelse, har vi i dette indlæg valgt hver især at formulere, hvor vi positionerer os selv i forhold til tre mulige kønsforståelser:  den biologiske kønsforståelse, den socialisationsteoretiske kønsforståelse og den konstruktionistiske kønsforståelse. Mangler du viden om kønsforståelser henviser vi til vores blogindlæg fra d. 30. oktober 2018, hvori kønsforståelserne er forklaret.

Nedenfor står skrevet 5 (måske) individuelle kønsforståelser som vi ikke vil konkludere på i indlægget.

Jeg synes ikke, at man kan komme udenom, at ens kønsforståelse er biologisk. Ikke sagt at det kun er biologisk men, at vi er hvad vi er født som, hhv. dreng eller pige. Ydermere kan vi ikke komme udenom det biologiske aspekt i den forstand, at drenge og pigers hjerner udvikles i forskellige stadier og, at der primært er forskel på adfærden. Det betyder dog ikke jeg synes, at drenge ikke kan lege med dukker og piger ikke kan spille fodbold, da de skal have lov til at udfolde sig i det miljø de har lyst til, at være i. Jeg mener dog også, at vi skal have fokus på den socialisationsteoretiske kønsforståelse da jeg er overbevist om, at man vil blive præget af de forskellige normer og værdier der er i det miljø man nu er i. Jeg har for eksempel boet alene med min mor i flere år da jeg var lille, og jeg føler selv, at det har givet mig en anderledes måde at tænke på eftersom, at det primært har været hende der har opdraget mig, og derfor er jeg også overbevist om, at ens omgivelser præger en.

Det er ikke sagt, at fordi jeg har den forståelse jeg har – selvom jeg synes det er meget svært præcist at definere hvor jeg står, så er det ikke ensbetydende med jeg mener, at drenge og piger kun opfører sig og agerer forskelligt fordi, at det er sådan de er født eller fordi, at det er den måde de er blevet socialiseret til at være. Jeg har det synspunkt, at ikke to mennesker er ens – dreng eller pige, og derfor vil det også være svært fra min side af, at sige at to mennesker burde agere og være ens selvom, at vi smider dem i den samme ”kasse”.

Min kønsforståelse er en lidt en blanding af alle tre kønsforståelser, men ligger mest ved den Sociologisk kønsforståelse.

Det vil sige at jeg tror på, at vi på sin vis er født som to forskellige køn (ved at vores kroppe er forskellige), men at det vi præges af er mere med til at definere hvilket køn vi har.

Jeg mener at hvis jeg, fx får en dreng og kun viser ham ”pige” ting og ikke de muligheder der er for ”drenge” ting, så tror jeg, at han kommer til at blive mere piget.

Det kan være svært at skitsere kønsforskellene op i troen på, at der kun er en biologisk forståelse, hvor det neurobiologiske og det fysiologiske, gør sig gældende i forhold til den Socialkonstruktionistisk kønsforståelse, som via sproget konstruere os og hvem det er vi bliver til. Jeg synes at man skal kigge på alle som individualister. Jeg tror på at den sociologiske kønsforståelse, er den dannelsesproces der påvirker kønnet mest. Hvor mennesker præger og præges af de normer og værdier der er i det samfund og den kultur vi lever i. Her er der tænkt på de 3 forskellige socialiserings arenaer. Den Primær (i familien), sekundær (i instutionen/skolen) og det tertiær (i medierne). Jeg tænker at det er vigtigt at åbne op for nye tilgange, så barnet udvikler sig og ser at der er flere muligheder og nye udfordringer.  Jeg mener dog stadigvæk at ”de vilde” drenge og ”de kreative” piger som anses i en biologisk forståelse, stadig skal have lov til at udfolde sig der hvor de føler sig godt tilpas, og kan øge deres selvværd. Men tænker ikke at det vil skade at prøve nye udfordringer og andre læringsformer.

Min forståelse af køn har ikke ændret sig så meget, men jeg har fået bedre forståelse af, hvorfor vi er som vi er, og hvad der ligger til grund for det.

Jeg synes personlig at jeg er kombineret af de tre, derfor kan ikke vælge en fra.

Jeg er født som en kvinde, i den biologisk forståelse er jeg omsorgsfuld. Det at jeg er født som kvinde, har noget at gøre med den måde jeg tænker og er på.

I den Socialisationsteoretisk min normer, kultur og samfund har indflydelse på hvem jeg er for, eksempel jeg kommer fra Somalia og fra barndommen, bliver vi præget af vores status er man fra rig familie eller magtfuld klaner. Der er opdeling i samfundet det er ”os mod dem” og selve kønnet spiller ingen rolle.

I den sociologiske kønsforståelse er min opfattelse af køn er baseret, af min omgivelser og miljøet jeg befinder mig i à Venner, familie, man bliver påvirket af deres meninger og holdninger. Man bliver dannet for hver dag igennem historie osv. Og det er her sproget er virkelighedsskabende, via sproget skabes der en virkelighedsopfattelse og den interaktion man laver osv. For eksempel da jeg kom til Danmark, havde jeg ikke kendskab til det danske sprog. Men efter et stykke tid dannede jeg relation til sproget og interaktion mellem menneskerne omkring mig.

Jeg mener, at man i barndommen bliver underkastet andres kønsforståelse og at disse enkeltvis har stor betydning på forskellige tidspunkter i barndommen, hvad end den er biologisk, socialistisk eller konstruktionistisk, og den måde som mennesker i barnets og den unges omgivelser positionerer og forholder sig til kønsforståelser, skaber og udvikler barnets kønsidentitet bl.a. gennem didaktik, indretning af fysiske rammer og valg af aktiviteter.

Dagens samfund gør det muligt at modulere sin både givet (biologiske) og erfaret (socialistiske) kønskarakter. Køn er i min optik ikke fastlåst af biologien ej heller af sociologien. Det biologiske køn kan ændres ved hjælp af bl.a. kosmetik, hormoner og plastikkirurgi, og vi kan gøre oprør med den sociologiske kønsopfattelse såfremt vi er bevidst om dens betydning i forhold til kønsdannelse/-roller. Jeg mener ikke, at det er udelukkende negativt at blive socialiseret ind i et samfunds normer for, hvordan vi kan gøre køn, da det giver barnet erfaringer som afføder spørgsmålstegn ift. egen selvopfattelse. Barnet forholder sig senere refleksivt til egen selvforståelse, og til hvad der føles rigtigt og forkert for vedkommendes måde at gøre køn. For at jeg undgår at medvirke til marginalisering, er det vigtigt, at jeg ikke praktiserer en ren biologisk- eller sociologisk forståelse af køn, men også ser køn som en social konstruktion.

Pædagogen har til opgave at skabe rammer, hvor der er plads til børnenes mangfoldige kønsudtryk, så barnet ikke underkender sider af sig selv, men får mulighed for at arbejde med dyrkelsen af kønsidentitet uden for samfundets normer.  Hvis barnet møder mennesker, der oplyser om mangfoldighed og anerkender disse, og har en social konstruktionistisk forståelse og tilgang, kan vi forhåbentlig give børn en oplevelse af, at det er acceptabelt i samfundet at være sig selv, ligegyldigt hvordan dette kommer til udtryk.

Tænker du som læser ‘køn’ på en anden måde end beskrevet ovenfor, er vi meget nysgerrige på at høre om din kønsforståelse. Er du blevet provokeret? Eller vil du provokere os? “Bring it!” i kommentarfeltet og føl dig fri til IKKE at medtænke Ron Bergers regler for kritik/ feedback. Til rotterne med “be kind, be honest and be specific”...  i denne omgang :-)