Kønsforståelse

Vi arbejder lige nu med køn, seksualitet og mangfoldighed i undervisningen. Vi har i klassen arbejdet med en case, hvor vi har haft til opgave at se den med forskellige kønsforståelsesbriller. I dette indlæg vil vi arbejde videre med casen og komme med eksempler inden for en biologisk kønsforståelse, socialisationsteoretisk kønsforståelse og en konstruktionistisk kønsforståelse.

”Hvis min søn leger med piger i vuggestuen og i børnehaven, er det helt fint. De leger jo bare. Men når han kommer i skole, så er det jo vigtigt at han har sine drengevenner, for hvis han bare hænger ud med pigerne, så bliver han jo sådan en, der bare går og fniser og pynter sig. Så bliver han jo ikke en rigtig mand. Vi ved jo godt at det er vigtigt at have venner, der er som en selv, så man kan blive en rigtig mand eller rigtig kvinde. Det er bare, når vi sidder med de her tekster, at det lyder fint med normkritisk pædagogik og den slags, men i den store verden, så vil min søn jo være anderledes, og blive drillet og blive homoseksuel. Jeg kan da godt se, hvorfor vi skal arbejde med børn osv. I institutionerne, men det er jo vigtigt at, jeg sørger for at min søn bliver en rigtig mand. Ellers vil han jo blive ekskluderet. Hvis min søn ikke bliver en rigtig mand, så har jeg ikke været en ordentlig far”

  

                

                               

Vi vil nedenfor give en kort forklaring af, hvad de forskellige kønsforståelser indebærer.

Den biologiske kønsforståelse:

Hvis man har en biologisk kønsforståelse, forstår man kønnet ud fra kønstypiske kendetegn som fx. kønsorganer, kromosomer, hormoner, hjernens anatomi. Kønnet er givet fra naturens side. Kroppen og biologien definerer kønnet. Når piger og drenge opfører sig forskelligt, er begrundelsen i den biologiske kønsforståelse, at det skyldes piger og drenges forskellige hormonsammensætning, som påvirker den måde, de udvikler sig og reagere på. I den biologiske forståelse af køn, er det naturligt (forventeligt) at piger og drenge agerer med kønstypisk adfærd, fx. piger er nænsomme og omsorgsfulde, drenge er vilde og urolige. 

Hvis pædagogen har en biologisk kønsforståelse, vil pædagogen anerkende faderens frustration og evt. komme med forslag til, hvordan drengen kan komme i mere maskuline rammer (bruge tid med mandlige pædagoger, opfordre drengen til typiske drenge aktiviteter, så han kan opleve kønsgenkendelse og opfatte sig selv som en dreng, der gør drengeting. 

Den sociologisk kønsforståelse:

Socialisering handler om hvordan mennesker præger og præges af de normer og værdier, der er i det samfund, den kultur, eller den gruppe som de tilhører. 

Her ligger man ikke, så meget vægt på det biologiske, men mere at køn er noget der socialiseres til, der er ingen forventninger til hvad kønnet skal/kan.

I denne tilgang vil der gerne fokuseres på hvordan samfundsmæssige struktur, lægger sig hos individet som målet at tænke på, som igen får betydning for, hvilken udfoldelsesmuligheder de to køn har.
Her har de fokus på lighed og på kønnets adgang til samme privilegier.

De har her ikke meget fokus på menneskets egen mulighed for at fortolke og reagere.

Hvis pædagogen har en sociologisk kønsforståelse, vil pædagogen prøve at vise barnet forskellige muligheder for andre slags aktiviteter , så barnet kan få lov til at prøve noget forskelligt.

Hvis barnets interesser er meget ensidige, skal vi som pædagoger være med til, at sprede disse ud (vise en palet af muligheder). I dukkehjørnet får børnene meget forståelse for mimik, omsorg og kropsaflæsning, og ude på fodboldbanen får man meget forståelse for konkurrence, ”styrke” og kropslig kontakt. Det er vigtigt, at barnet ifølge den socialisationsteoretiske kønsforståelse bliver spredt meget ud og prøver det hele, og derudfra selv vælger hvad han har lyst til jf. socialisationsteoretisk tilgang, fordi køn er noget som man socialiseret til.

Den konstruktionistiske kønsforståelse

Med denne kønsforståelse har man fokus på kategoriseringer, diagnoser og begreber, der er til rådighed for italesættelse af kønnet. Disse kategoriseringer skabes i interaktionen/ samspillet mellem mennesker i nuet.
De mener her, at kønnet er noget der skabes og udvikles gennem hele livet.  

Køn bliver i en konstruktionistisk tænkning til et forhold, der afhængigt af tid, sted og interaktioner. 

Køn vil i konstruktionistisk forståelse aldrig omtales som noget, der altid er der.

Hvis pædagogen har en konstruktionistisk kønsforståelse, kunne pædagogens tilgang til faderen være: ”Bare fordi han leger med pigeting nu, betyder det ikke at han vil gøre det hele livet”, fordi man med denne forståelse mener, at menneskets (køn)dannelse udvikles under hele livet.