Vores forståelse af køn

For at skabe klarhed for os selv om vores egen kønsforståelse, har vi i dette indlæg valgt hver især at formulere, hvor vi positionerer os selv i forhold til tre mulige kønsforståelser:  den biologiske kønsforståelse, den socialisationsteoretiske kønsforståelse og den konstruktionistiske kønsforståelse. Mangler du viden om kønsforståelser henviser vi til vores blogindlæg fra d. 30. oktober 2018, hvori kønsforståelserne er forklaret.

Nedenfor står skrevet 5 (måske) individuelle kønsforståelser som vi ikke vil konkludere på i indlægget.

Jeg synes ikke, at man kan komme udenom, at ens kønsforståelse er biologisk. Ikke sagt at det kun er biologisk men, at vi er hvad vi er født som, hhv. dreng eller pige. Ydermere kan vi ikke komme udenom det biologiske aspekt i den forstand, at drenge og pigers hjerner udvikles i forskellige stadier og, at der primært er forskel på adfærden. Det betyder dog ikke jeg synes, at drenge ikke kan lege med dukker og piger ikke kan spille fodbold, da de skal have lov til at udfolde sig i det miljø de har lyst til, at være i. Jeg mener dog også, at vi skal have fokus på den socialisationsteoretiske kønsforståelse da jeg er overbevist om, at man vil blive præget af de forskellige normer og værdier der er i det miljø man nu er i. Jeg har for eksempel boet alene med min mor i flere år da jeg var lille, og jeg føler selv, at det har givet mig en anderledes måde at tænke på eftersom, at det primært har været hende der har opdraget mig, og derfor er jeg også overbevist om, at ens omgivelser præger en.

Det er ikke sagt, at fordi jeg har den forståelse jeg har – selvom jeg synes det er meget svært præcist at definere hvor jeg står, så er det ikke ensbetydende med jeg mener, at drenge og piger kun opfører sig og agerer forskelligt fordi, at det er sådan de er født eller fordi, at det er den måde de er blevet socialiseret til at være. Jeg har det synspunkt, at ikke to mennesker er ens – dreng eller pige, og derfor vil det også være svært fra min side af, at sige at to mennesker burde agere og være ens selvom, at vi smider dem i den samme ”kasse”.

Min kønsforståelse er en lidt en blanding af alle tre kønsforståelser, men ligger mest ved den Sociologisk kønsforståelse.

Det vil sige at jeg tror på, at vi på sin vis er født som to forskellige køn (ved at vores kroppe er forskellige), men at det vi præges af er mere med til at definere hvilket køn vi har.

Jeg mener at hvis jeg, fx får en dreng og kun viser ham ”pige” ting og ikke de muligheder der er for ”drenge” ting, så tror jeg, at han kommer til at blive mere piget.

Det kan være svært at skitsere kønsforskellene op i troen på, at der kun er en biologisk forståelse, hvor det neurobiologiske og det fysiologiske, gør sig gældende i forhold til den Socialkonstruktionistisk kønsforståelse, som via sproget konstruere os og hvem det er vi bliver til. Jeg synes at man skal kigge på alle som individualister. Jeg tror på at den sociologiske kønsforståelse, er den dannelsesproces der påvirker kønnet mest. Hvor mennesker præger og præges af de normer og værdier der er i det samfund og den kultur vi lever i. Her er der tænkt på de 3 forskellige socialiserings arenaer. Den Primær (i familien), sekundær (i instutionen/skolen) og det tertiær (i medierne). Jeg tænker at det er vigtigt at åbne op for nye tilgange, så barnet udvikler sig og ser at der er flere muligheder og nye udfordringer.  Jeg mener dog stadigvæk at ”de vilde” drenge og ”de kreative” piger som anses i en biologisk forståelse, stadig skal have lov til at udfolde sig der hvor de føler sig godt tilpas, og kan øge deres selvværd. Men tænker ikke at det vil skade at prøve nye udfordringer og andre læringsformer.

Min forståelse af køn har ikke ændret sig så meget, men jeg har fået bedre forståelse af, hvorfor vi er som vi er, og hvad der ligger til grund for det.

Jeg synes personlig at jeg er kombineret af de tre, derfor kan ikke vælge en fra.

Jeg er født som en kvinde, i den biologisk forståelse er jeg omsorgsfuld. Det at jeg er født som kvinde, har noget at gøre med den måde jeg tænker og er på.

I den Socialisationsteoretisk min normer, kultur og samfund har indflydelse på hvem jeg er for, eksempel jeg kommer fra Somalia og fra barndommen, bliver vi præget af vores status er man fra rig familie eller magtfuld klaner. Der er opdeling i samfundet det er ”os mod dem” og selve kønnet spiller ingen rolle.

I den sociologiske kønsforståelse er min opfattelse af køn er baseret, af min omgivelser og miljøet jeg befinder mig i à Venner, familie, man bliver påvirket af deres meninger og holdninger. Man bliver dannet for hver dag igennem historie osv. Og det er her sproget er virkelighedsskabende, via sproget skabes der en virkelighedsopfattelse og den interaktion man laver osv. For eksempel da jeg kom til Danmark, havde jeg ikke kendskab til det danske sprog. Men efter et stykke tid dannede jeg relation til sproget og interaktion mellem menneskerne omkring mig.

Jeg mener, at man i barndommen bliver underkastet andres kønsforståelse og at disse enkeltvis har stor betydning på forskellige tidspunkter i barndommen, hvad end den er biologisk, socialistisk eller konstruktionistisk, og den måde som mennesker i barnets og den unges omgivelser positionerer og forholder sig til kønsforståelser, skaber og udvikler barnets kønsidentitet bl.a. gennem didaktik, indretning af fysiske rammer og valg af aktiviteter.

Dagens samfund gør det muligt at modulere sin både givet (biologiske) og erfaret (socialistiske) kønskarakter. Køn er i min optik ikke fastlåst af biologien ej heller af sociologien. Det biologiske køn kan ændres ved hjælp af bl.a. kosmetik, hormoner og plastikkirurgi, og vi kan gøre oprør med den sociologiske kønsopfattelse såfremt vi er bevidst om dens betydning i forhold til kønsdannelse/-roller. Jeg mener ikke, at det er udelukkende negativt at blive socialiseret ind i et samfunds normer for, hvordan vi kan gøre køn, da det giver barnet erfaringer som afføder spørgsmålstegn ift. egen selvopfattelse. Barnet forholder sig senere refleksivt til egen selvforståelse, og til hvad der føles rigtigt og forkert for vedkommendes måde at gøre køn. For at jeg undgår at medvirke til marginalisering, er det vigtigt, at jeg ikke praktiserer en ren biologisk- eller sociologisk forståelse af køn, men også ser køn som en social konstruktion.

Pædagogen har til opgave at skabe rammer, hvor der er plads til børnenes mangfoldige kønsudtryk, så barnet ikke underkender sider af sig selv, men får mulighed for at arbejde med dyrkelsen af kønsidentitet uden for samfundets normer.  Hvis barnet møder mennesker, der oplyser om mangfoldighed og anerkender disse, og har en social konstruktionistisk forståelse og tilgang, kan vi forhåbentlig give børn en oplevelse af, at det er acceptabelt i samfundet at være sig selv, ligegyldigt hvordan dette kommer til udtryk.

Tænker du som læser ‘køn’ på en anden måde end beskrevet ovenfor, er vi meget nysgerrige på at høre om din kønsforståelse. Er du blevet provokeret? Eller vil du provokere os? “Bring it!” i kommentarfeltet og føl dig fri til IKKE at medtænke Ron Bergers regler for kritik/ feedback. Til rotterne med “be kind, be honest and be specific”...  i denne omgang :-)